L A N D S D Æ K K E N D E   T U R N E R E N D E   T E A T E R

 

Musikalske, humoristiske og vedkommende forestillinger 

med inspiration i den franske klovne- og bouffon-tradition

Ligefrem og timingsikker 

gå-over-stregen-crazy-komik

Kirsten Dahl

Et kærkomment bidrag til dansk børneteater med sin legeglæde

Anne Middelboe

Frøken Fracasos spillestil er upædagisk, moderne og håndholdt.

En næsten tegneserieagtig stil, der med varme og humor kan bære de mest groteske historier. Frøken Fracaso er et sanseligt teater med en direkte, kærlig og lydhør kontakt med sit publikum. 

Hvem er hende der Frøken Fracaso? Da vi uddannede os til skuespillere hos Philippe Gaulier i London, blev udtrykket ”Mister flop is the friend of the actor” ofte brugt. Når vi stod der på scenen i en øvelse og skulle få vores klassekammerater til at grine, og det bare slet ikke gik – råbte Philippe ”Ajajaj!! Mr Flop is coming”. Det betød, at nu skulle man tage sig sammen, prøve noget nyt, skifte rytme, måske gå ud og komme ind igen på en ny måde! Vi skulle i hvert fald sørge for ikke at kede vores publikum, for så kom Mr Flop! Mr Flop minder os om at være lydhøre for vores publikum, og skabe seværdigt teater.Da vi i 2004 sad i Madrid og skulle finde et navn til vores lille nye teater, tænkte vi på mr Flop. Vi tænkte, at han da måtte have et kvindeligt sidestykke! En lille frøken som skulle hjælpe os med at skabe nærværende, vedkommende scenekunst, og minde os om aldrig at kede vores publikum. Fracaso betyder flop på spansk. Og den dag under Appelsintræerne i Madrid blev ”Frøken Fracaso” født.

Der var engang to piger, der var begavet med så gak en fantasi,

at de kunne få alle mennesker til at grine”.

 

Anne Middelboe, teateravisen 2005

 

Anna Panduro Født 1977. 

Uddannet skuespiller fra Ecole Philippe Gaulier  i London 2001, som dramatiker fra Dramatiker Væksthus 2006 og som auteaur fra Scenekunstnerisk Udviklingscenter i Odsherred 2012.

Anna var med til at starte Frøken Fracasos Kompagni i 2004, og har siden været fast skuespiller i teatret. Anna har desuden arbejdet som skuespiller på Limfjordsteatret, Arthotel, Thalias Tjenere, Angel Air og det dansk-svenske klovnekompagni Teater2slår1tredie.

Som dramatiker har Anna skrevet stykker til Svalegangen, Nørregaards Teater, Egnsteatret Masken, Limfjordsteatret , TeamTeatret og Teatret Neo. Flere af Annas stykker er oversat og har været spillet på større teatre i Tyskland. Anna har derudover instrueret forestillinger på Nørregaards Teater og  Teater Patrasket. Og er en erfaren underviser i scenekunst.

 

 

Maja Skovhus Rehøj  Født 1977.

Uddannet skuespiller på Den nye dramaskole (1999), samt på Ecole Philippe Gaulier (2002). Freelance skuespiller siden 2002. Medstifter af Frøken Fracasos Kompagni og det internationale teater Bodo Bodó Producción.

Udover at være fast skuespiller hos Frøken Fracasos Kompagni, har Maja spillet med i flere forestillinger på Limfjordteatret; Pinkie, Lettere end mig, Don Q,  Grisk, samt Jantelovens begravelse i et samarbejde med kunstnergruppen Polyglotia. Med Bodo Bodó Producción, har Maja b.la turneret i Spanien, Italien, England og Mexico.aVed siden af skuespilleriet har hun været hospitalsklovn siden 2014. 

Frøken Fracaso har sine rødder i den internationalt anerkendte teaterskole Ecole Philippe Gaulier, der især er kendt for arbejdet med klovn og bouffon. Se en film om vores mentor her:

 

Det er altid en kæmpe fornøjelse, at se en forestilling med Frøken Fracasos Kompagni! De har en særlig varme, poesi og humor i deres spillestil, der uanset forestillingens alvorsniveau altid drager omsorg for børnenes tryghed. De har ofte behandlet endog meget svære emner, bl.a. et barns formodede død (”Det uartige barn eller omvendelsen af de sure citrontanter”) og en mors død (”I Bertrams hjerte”), men iblandet humor og poesi, når de altid i mål

Selve rummet omkring frøknerne er altid fint og finurligt. Scenografien er fantasifuld og giver en del til oplevelsen af forestillingen, ligesom deres kostumer også er lige i øjet!

Musikalitet er en vigtig del af kompagniets forestillinger. Der bliver spillet harmonika samt diverse andre instrumenter, der kan passe ind. Dermed bliver det en dejlig helhedsoplevelse, hvor man omfavnes af lyd, farver, mønstre, billeder, humor, poesi, omsorg og varme – med andre ord : det kan varmt anbefales at se en forestilling med Frøken Fracasos Kompagni!

Ann Grünberg, teaterkontaktlærer, Skottegårdskolen i Kastrup